Sådan vælger du den rigtige powerbank

Powerbanken. Den mobile mobiloplader, der kan være praktisk at have med, når du er ude at rejse, eller generelt befinder dig steder, hvor du ikke har mulighed for at lade op. Dog kræver det, at du vælger rigtigt, når du skal købe din powerbank. Det får du her et par gode råd til, hvordan du gør.

Der er ikke noget, der er mere irriterende, end hvis du er på ferie, og din telefon løber tør for strøm. Eller hvis du er på Pokémon-jagt med ungerne, og telefonen pludselig giver op, imens du er i gang med at fange en Flarion eller en Electabuzz. Med en powerbank slipper du for disse skrækscenarier. Men pas på, du ikke falder i fælden og ender med at købe et produkt, der ikke lever op til forventningerne. For det er der stor sandsynlighed for, at du gør.

Hvilken kapacitet har du brug for?

Alt afhængigt af din enheds energispecifikationer er det nødvendigt at finde en powerbank, der passer til. Du kan få powerbanks i alle størrelser, og derfor kan du få en powerbank til de fleste formål. Bestem dig for, om du vil have en powerbank, der passer i lommen og kan lade din telefon op én til to gange, eller om du vil have en større version, der kan lade den op flere gange. Det er eksempelvis en god løsning, hvis du vil oplade din tablet.

Skal powerbanken være robust?

En powerbank er som udgangspunkt ikke specielt robust, og derfor skal den behandles med forsigtighed. Samtidig må de ikke blive udsat for vand og fugt, men der findes dog en lang række af powerbanks, der er hårdføre og kan tåle stød, vand og fugt. Skal du have din powerbank med på festival, på stranden, eller med når du dyrker sport, så kan det være en god idé at vælge en hårdfør powerbank.

Written by