Når nogen går bort, vil der altid være en række forskellige ting, man som pårørende er nødt til at tage sig af. Det gælder fx udfyldelse af dødsanmeldelse, rekvirering af dødsattest, kontakt til præst og kirke, indrykning af dødsannonce med mere.
Langt størstedelen af dem, der oplever at en, de står dem nær, går bort, har ikke det mentale overskud der skal til, for at tage sig af den række af ting, der skal være på plads i forbindelse med et dødsfald. Af den årsag, er der rigtig mange, der vælger at lade en bedemand hjælpe med at tage sig af mange af de forskellige praktiske ting. Bedemænd er erfarne i at tage hånd om disse slags ting, og man kan derfor have ro i maven over at man ved at der kommer styr på alt, og at der ikke bliver glemt noget.
Bedemanden vil også være der igennem hele forløbet til at vejlede og svare på spørgsmål, man måtte have i forbindelse med begravelse og så videre.
Hos bedemanden Byens Bedemand, har man altid meget stort fokus på at der i hele forløbet er den fornødne omsorg og respekt. Desuden tager de sig også altid den tid, det tager at hjælpe og vejlede på en ordentlig og ikke forhastet måde. Dermed kan man være forvisset om at man er i professionelle hænder.
Bedemanden yder professionel og omsorgsfuld assistance
Bedemanden har i hele forløbet overblik over alle de forskellige ting, der skal være styr på, såsom kontakt til myndigheder, samt kirke og præst.
Udover kontakt til de forskellige myndigheder, kan bedemanden altid være behjælpelig med at informere om de forskellige slags kister og urner, samt priser på disse.
Bedemanden står desforuden for at alle officielle dokumenter udfyldes og sendes korrekt.
Bedemanden assisterer bla. med følgende ydelser:
- Rådgivning om kistekøb og priser
- Udfyldelse af dødsanmeldelse
- Rekvirering af dødsattest
- Mulighed for hjemmebesøg, hvis man ønsker det
- Indlevering af godkendelsesattest til begravelsesmyndigheden
- Iklædning af den afdøde i det tøj, de pårørende ønsker
- Ilægning af den afdøde i kisten
- Rustvognskørsel
- Bedemanden svarer på spørgsmål, man måtte have
Hvilke udgifter har man selv som pårørende ifm. begravelse / bisættelse?
Der er en række udgifter, som de pårørende selv skal dække i forbindelse med et dødsfald.
Omkostninger ifm. dødsfald og begravelse:
- Bedemandens honorar
- Udgift til kiste (eller urne)
- Udgift til indrykning af dødsannonce
- Udgift til bårebuket og div. dekorationer i kirke m.m.
- Køb af gravsted
- Udgift til stenhugger
- Diverse ekstra ydelser fx: organist, korsanger m.v.