Tandlægens 3 gode råd

Vores tænder er vigtige. Ikke bare fordi det er vores visitkort til omverdenen og med til at definere os som personer, men også fordi tænderne er vigtige set i forhold til at tygge mad, fordøje den og generelt føle sig godt tilpas.

Af samme årsag er gode sunde og raske tænder at foretrække, da kroppen fungerer glimrende, mens smilet fungerer som en del af et godt førstehåndsindtryk. Omvendt er tænder med huller eller sygdomme ikke at ønske sig. Problemer med tænderne og munden kan føre til, at folk ikke smiler – altså lader sig hæmme socialt – samtidig med at kroppen oplever problemer. Det kan f.eks. komme til udtryk som ondt i tænder og kæben, hovedpine, fordøjelsesbesvær, dårlig nattesøvn etc. Det er altså klart at foretrække med sunde tænder.

Vi har talt med Team Tand i Greve, som giver disse 3 gode råd til sunde tænder.

Børst morgen og aften

Du bør børste dine tænder både hver morgen og hver aften. Dermed får du både børstet efter morgenmaden, så du er klar til en lang dag – og har friske ånde, ligesom du får børstet tænderne rene, inden du skal sove.

Gør det til en vane at børste tænder af minimum 2 minutters varighed, så du kommer rundt i hele munden.

Brug tandtråd

Det er desværre ikke alt skidt, som tandbørsten fanger. Det kan faktisk være rigtig svært for børsterne at nå ind imellem tænderne. Særligt hvis dine tænder sidder tæt, hvilket er ganske normalt. Derfor bør du rense efter med tandtråd, hver gang du har børstet tænder – i hvert fald om aftenen. Det er med til at få alt skidtet ud, så der ikke kommer belægninger eller huller på baggrund af gamle madrester mellem tænderne.

Ønsker du, kan du skylle efter med en mundskyld for at fjerne plak.

Tænk over dine vaner

Det sidste råd er, at du bør tænke over dine vaner. De fleste ved godt, at det ikke er sundt at ryge, drikke for meget sodavand eller spise store mængder slik. Det er faktisk både dårligt for tænderne og helbredet generelt. Derfor bør du passe på med ikke at opbygge disse uvaner, som kan ende i sundhedsproblemer.

Det er naturligvis særligt tobakken, som er en stor synder for dit helbred – og også for din mund, tænder og tandkød.

Written by