I Danmark og mange andre steder i verden er der i de senere år dukket mange familieformer frem, og mange familier lever generelt mere forskelligt fra den klassiske forestilling om far, mor og 2-3 fællesbørn, end hidtil set. Andelen af ugifte samlevende er ligeledes steget markant gennem de seneste mange år. Dette betyder, at en god del af danskerne når at få børn med mere partner end én partner, og dermed opstår de mange familieformer. Udtryk som ”dine og mine børn/bonusbørn” er mere anvendt i dag end tidligere.
Hvad betyder sammenbragte børn for arven?
Hvis I har sammenbragte børn, kan der være god grund til at sætte jer nærmere ind i – og tage stilling til – hvordan I ønsker, at børnene indbyrdes skal arve jer, når I går bort.
Jeres fællesbørn vil som udgangspunkt arve mere end jeres evt. særbørn (børn fra tidligere forhold). Dette betyder altså, at arven ikke fordeles ligeligt imellem dem, når I går bort. Hvis I er gift og har særbørn, vil størrelsen på arven til det enkelte barn også variere i størrelse, hvad enten særbarnets forælder går bort som den første eller sidste ægtefælle. Børnene til dén ægtefælle, der går bort først, vil arve mindre end børnene til dén ægtefælle, der lever længst.
Ønsker I at ligestille børnene arveretligt?
Hvis I ønsker at ligestille jeres børn, så de indbyrdes arver lige meget, uanset hvornår I hver især går bort, og hvem, der er barnets forælder, kan i bestemme dette i et testamente. Der er grundlæggelse 2 forskellige fordelingsmetoder til at fordele arven til børnene, som oftest ses anvendt i testamentet.
Den ene fordelingsmetode er, at I bestemmer, at ½ af arven skal gå til den ene ægtefælles børn til deling, mens ½ skal gå til den anden ægtefælles børn til deling. På denne måde sikrer I jer, at arven til det enkelte barn ikke påvirkes af, hvilken rækkefølge i går bort, men samtidig vil fællesbørn arve mere end jeres respektive særbørn (der ofte også har en anden forælder at arve fra). Dette betragter mange ægtefæller som den mest fair løsning.
Hvis særbørnenes anden forælder f.eks. er gået bort, eller ikke er en del af særbarnets liv, eller hvis i af andre grund ønsker at stille særbarnet arveretligt, som var det jeres fællesbarn, kan dette gøres ved at bestemme, at f.eks. 2 fællesbørn og ét særbarn hver skal modtage 1/3 af arven. Dermed får arvinger præcis samme arvelod uanset forældreforhold.
Hvordan opretter vi testamente?
I kan oprette et ægtefælle- eller samlevertestamente, der bestemmer fordelingen til jeres børn, når I begge er gået bort, samtidig med, at I kan sikre hinanden ved den første ægtefælles/samlevers dødsfald. Vi anbefaler jer at gøre brug af et juristfirma til denne opgave, f.eks. virksomheden Arvesikring.dk.
