3 gode tips til dig, der skal i gang med malerarbejdet

Det er ikke nemt, når der skal vælges farver til boligen. Det er nemlig ikke nok bare at vælge din yndlingsfarve og så male hele boligen i denne farve. Din yndlingsfarve egner sig nemlig ikke til alle rum. Vi har samlet 3 gode tips til dig, der skal i gang med at male derhjemme – så du får et godt resultat, som du kan være glad for i mange år fremover.

Tag hensyn til lyset

Når du skal male et rum eller to, bør i første omgang tage hensyn til, hvor meget lys, der er i rummet. Farver kan nemlig ændre sig meget i forskellige lysforhold – og det er derfor en god idé at observere, hvordan lyset bevæger sig gennem hvert område, du vil indrette, gerne på forskellige tidspunkter i løbet af dagen og i forskelligt kunstlys. Det kan du gøre ved at bruge en prøvebøtte og holde øje med den eller de valgte farver ændrer sig i forskelligt lys.

Vælg en stilart

Forskellige kombinationer af farver kan dramatisk ændre fornemmelsen af et rum. Det er derfor vigtigt, at du på forhånd vælger, hvilken effekt, du gerne vil opnå. Overordnet findes der fire populære stilarter:

Kontrasterende

Den kontrasterende stil er kendetegnet ved farvede vægge og lysere, ofte hvidt, træværk. Det gør den primære farve mere intens og fremhæver også arkitektoniske elementer.

Supplerende

Den supplerende stil er kendetegnet ved at to, tre eller fire nuancer kombineres i en farveskala – og den vigtigste farve bliver brugt på vægge og komplementærfarver bruges til f.eks. loft, vinduesrammer og fodpaneler.

Matchende

Den matchende stil er kendetegnet ved at tre eller fire forskellige nuancer fra en enkelt farve bruges på vægge, træværk, pejse, loft og møbler. Det skaber et harmonisk, koordineret look.

Moderne

Den moderne stil er kendetegnet ved at en enkelt farve (ofte en lys, neutral farve) bruges på både vægge og træværk. Det giver et moderne og elegant look, og det bidrager bl.a. til at eventuelle fejl bliver mindre iøjnefaldende og kan få et rum til at virke større.

Tag stemning og funktionalitet i betragtning

Du bør også tage hensyn til, hvordan rummet anvendes samt hvilken stemning, du gerne vil skabe.

  • Hvis du f.eks. gerne vil have et rum til at føles større, bør du gå efter kølige farver. Dog skal du være opmærksom på, at stærke nuancer af grøn og blå også kan få rummet til at virke koldt.
  • Hvis du gerne vil have et rum til at føles mindre og mere intimt, bør du gå efter varme farver.
  • Hvis du vil skabe et roligt og fredfyldt rum, bør du gå efter en monokromatisk skala med en neutral farve.
  • Hvis du vil skabe et mere spændende og sofistikeret look, bør du gå efter at kombinere tre eller fire farver i et rums farveskala. Du kan maksimere lys og rum ved at vælge den lyseste farve på det største areal.
  • Hvis du gerne vil have et harmonisk og matchende resultat, kan du bruge nuancer fra samme farvegruppe.
  • Hvis du har et hus med flere etager, kan du overveje at bruge en mørkere nuance på de nederste etager og gradvist lysere nuancer fra den samme farvegruppe på hver etage. Det giver en fornemmelse af, at hver etage bliver lysere og mere luftig.

Det er altså ikke bare helt lige til at gå i gang med malerarbejdet – og vi anbefaler derfor altid, at du hyrer en professionel maler, f.eks. denne maler i Haderslev. Det sikrer den bedste rådgivning til bl.a. farvevalg og sikrer også det bedst mulige resultat, som holder længe. Det er uden tvivl pengene værd.

Written by