Alt imens vi befinder os midt i en Corona-pandemi, har du sikkert hør sammenligninger med “Den Spanske Syge”. Corona-pandemien har nemlig en række fællestræk med den influenzapandemi, som hærgede i årene fra 1918 til 1920. Pandemien spredte sig til store dele af verden, ligesom vi har oplevet det med Corona-pandemien.
Hastigheden som pandemien spredte sig med, var dog anderledes, da vores rejsemønstre så noget anderledes for 100 år siden. Den spanske syge kostede over 50 millioner dødsofre. Vil du vide mere om Den spanske syge, så kan du læse mere her.
Navnet Den spanske syge
Den Spanske Syge fik sit navn, da den blev omtalt i de spanske medier i foråret 1918. Det var dog ikke ensbetydende med, at epidemien havde udspring i Spanien – formentlig kom den fra USA – men navnet hængte nu alligevel ved. Fra Nordamerika bredte sygdommen sig til store dele af verden, bl.a. Europa, Asien og øerne i Stillehavet. Sygdommen fik således karakter af en verdensomspændende pandemi – endda en af de mest dødelige epidemier nogensinde.
Pandemien brød ud få måneder før afslutningen af 1. Verdenskrig (1914-1918), og man formoder at de første tilfælde fandt sted på den militære træningslejr Funston i Kansas, USA. Herefter spredtes den hurtigt, da en halv million amerikanske soldater kort efter blev sejlet over Atlanterhavet til Vestfronten i Europa.
Den spanske syge i Danmark
Den Spanske Syge kom også til Danmark, hvor vi blev ramt af pandemi i tre bølger. Herhjemme blev knap en million sygdomstilfælde registreret mens ca. 15.000 mennesker mistede livet som følge af sygdommen.
De første, som blev ramt, var soldater og befolkningen i hovedstaden. Herefter fortsatte sygdommen med at spredte sig til hele landet. Det første egentlig udbrud blev rapporteret den 8. juli fra et af Søværnets skibe i den sjællandske havneby, Helsingør, og et par dage efter kom der forlydender om de første dødsfald.
Rejseaktiviteten for hundrede år siden var naturligvis en anden end den, man oplever i dag. Corona-pandemien spredtes hurtigt pga. vores rejselyst, og en skiferie til Østrig førte den første større smitte hjem til Danmark.
At Den spanske syge alligevel kunne spredes så hurtigt, skyldes bl.a. 1. Verdenskrig. Transportskibe, træningslejre og verdenskrigens slagmarker fremmede nemlig spredningen af sygdommen. I januar 1919 havde Den Spanske Syge nærmest nået hele jorden.
Ingen behandlingsmuligheder
Der fandtes ingen effektive behandlingsmuligheder mod Den Spanske Syge, som primært ramte mennesker mellem 15 og 40 år. Alligevel var dødeligheden størst blandt de mindste børn og folk over 65 år, som ikke havde så stærkt et immunforsvar.
Sygdommen smitten – ligesom Corona-virus – via partikler i luften, og kunne således overføres ved almindelig vejrtrækning, hoste eller nys. Symptomerne var høj feber, smerter i hoved og krop, træthed, hoste og vejrtræningsbesvær. På denne måde mindede sygdommen altså ganske meget om den moderne Corona-virus. Få information om den aktuelle Corona-virus her.