KAFFEFILTRE ER IKKE BARE KAFFEFILTRE

På trods af sin kærlighed til kaffe var Melitta Bentz ofte skuffet over kaffens kvalitet. Hun prøvede at bruge et stykke stof til at filtrere den resterende kaffegrums fra, men fandt ud af, at denne metode smagte for bittert og grynet. En dag hældte hun kogende vand gennem papir, som opsamlede alle de uønskede rester, inden de løb ned i kanden nedenunder – og opfandt dermed det, der nu er kendt som “kaffefiltret”! Skandinavien er verdens største kaffedrikkere. Finland ligger på førstepladsen i verden, og vi ønsker alle, at vores kaffe skal smage så godt som muligt, uanset om det er den ene kop efter den anden eller om vi venter gæster! Kaffefilteret spiller en virkelig stor rolle i jagten på den helt perfekte kop kaffe. Man kan få kaffefiltre i både brunt papir, hvidt papir, stof samt i metal. De brune kaffefiltre er lavet af genbrugspapir, som jo sådan set lyder meget godt. Problemet er bare at det smager af genbrug. Og det er ikke en smag man ønsker at blande i sin kaffe. De hvide kaffefiltre derimod er de bedste at bruge, hvis man ønsker et filter der ikke afgiver smag til kaffen. I gamle dage brugte man en masse kemikalier til at blege dem med, men det gør man heldigvis ikke længere. Stoffiltre er der ikke mange der bruger, da de er ret bøvlet at bruge, afgiver lidt smag til kaffen, samt skal vaskes efter hver brug. Metalfiltre blandt andet kendt fra Aeropress fungerer rigtig godt, og kan jo genbruges et utal af gange. Så set med bæredygtighedsbrillerne er metalfiltre jo et rigtig fornuftigt valg, og også en af vores favoritter specielt når vi snakker Aeropress.

Vi har skrevet et længere bloginlæg omkring valget af kaffefiltre som du kan læse her

Derudover kan du finde alle de filtre vi forhandler på Peter Larsen Kaffe shop lige her

Written by