Sådan bliver du Account Manager

Det kan være svært at definere hvad en Account Manager (AM) egentlig er, men som udgangspunkt er det en salgsstilling. Du kender sikkert allerede flere titler som salgsassistent og salgskonsulent m.fl., men hvad er egentlig den typiske forskel. Det kommer vi ind på i denne artikel, hvor du også får gode tips og råd til, hvordan du kan blive AM.

Hvad er en AM?

En Account Manager har som udgangspunkt kundeansvaret for en større portefølje af kunder. Det er typisk kundeforhold som både skal plejes, passes og vedligeholdes. Forskellen på en AM og en Key Account Manager (KAM), er at en KAM typisk tager sig af de større kunder. Det er meget naturligt at en KAM tidligere har været AM. Begge stillinger handler i bund og grund og salg og kundepleje.

Flere veje til at blive AM

Der er flere veje til at blive AM og du kan være heldig at lande jobbet, hvis du har lidt erfaring med salg. Selvom der ikke er en uddannelse, der giver direkte adgang til jobbet, så er der nogle uddannelser som kan give dig nogle bedre forudsætninger. Det kan bl.a. være kandidatgrader i marketing, kommunikation og erhvervsøkonomi m.fl. Men det er sjældent, at uddannelsen vil kunne stå over hårdt arbejde og talent.

Har du ikke salgserfaring, så kan det være du skal starte med at få et mindre salgsjob, inden du søger AM-stillinger. Så er du om ikke andet bedre rustet til at få succes, når du får jobbet som AM.

Søger du et salgsjob, kan du med fordel gå i gang med at tilmelde dig forskellige job- og CV-databaser, samt tage kontakt til rekrutterings- og headhunting-bureauer med speciale i netop sælgere. Der er mange derude som bl.a. www.dedikation.dk, som dagligt hyres af virksomheder til at finde deres næste topsælger.

Løn og vilkår

AM lønninger spænder sig meget bredt, og de afhænger ofte af den virksomhed man arbejder i, antal års erfaring, evner, branchen osv. Det samme er gældende for både løn og andre vilkår, og det kan derfor være smart at undersøge forskellige virksomheder og brancher og danne sig et indblik.

Written by