Nylon er et bredt anvendt filament til 3D-printere. Det er kendt for at være slidstærkt og varmeresistent, og så kan det holde til store slag og kollissioner. Læs med her på siden, og find ud af alt det, du skal vide om nylon-filament til 3D-printere.
Fordele ved nylon-filament: Ekstremt holdbart og slagkraftigt filament
Der er mange fordele ved at bruge nylon som filament i dine 3D-prints. Den primære fordel er dog resultaternes holdbarhed. Da nylon er et fleksibelt materiale giver det en smule efter får udefrakommende stressfaktorer – og det gør bare, at nylon kan holde til utroligt meget inden det går i stykker.
Nylon er også en god del mere varmeresistent end fx PLA, og kan holde til brugstemperaturer op til næsten 100 grader celsius.
Det er relativt let at printe med, og er derfor et godt filament til nybegynderen, der vil til at eksperimentere med lidt andre filamenttyper.
Ulemper ved nylon-filament: Nylon er en dyr filament-type
En af de primære ulemper ved nylon som 3D-filament er, at det er en pokkers dyr filament-type. Nylon-filamenter kommer typisk i ruller på 4-500 gram istedet for de typiske 1000 gram. Alligevel koster en typisk nylon-filamentrulle omkring de 250-350 kr. Det er til den lidt pebrede side – især hvis du gerne bare vil bruge filamentet til at eksperimentere lidt med.
Nylon-filament egenskaber
- Materiel styrke: 40-85 MPa
- Stivhed: 5/10
- Holdbarhed: 10/10
- Max. brugstemperatur: 80-95°C
- Termisk ekspansion: 95µm/m-°C
- Tæthed: 1.06-1.14 g/cm3
- Printbarhed: 8/10
- Ekstruderings-temperatur: 220-270°C
- Heatbed-temperatur: 70-90°C
- Heatbed nødvendig? Ja
Nylon-filament priser: Se prisintervallet
Nylon-filament er relativt dyrt. De typiske pris ligger på mellem kr. 250,- og kr. 350,- pr. rulle – og disse ruller er altså sjældent lige så store som basis-rullerne. Vær derfor ekstra opmærksom på filament-rullernes størrelse, når du bestiller på nettet.
Konklusion
Nylon kan være et fantastisk 3D-filament at eksperimentere med, hvis man har lidt ekstra plads i budgettet. Nylons egenskaber gør, at resultaterne er slagkraftige, og holder til mere end typiske 3D-prints gør.