Diagnosticering af spiseforstyrrelser med Eating Disorder Examination (EDE)
EDE (Eating Disorder Examination) er et semistruktureret diagnostisk interview, der både i klinik og forskning anses som ”golden standard” i diagnostisk afklaring af spiseforstyrrelser. Det anvendes til at diagnosticere både anoreksi, bulimi og Binge Eating Disorder (BED). Interviewet har til hensigt at diagnosticere alle former for spiseforstyrrelser så validt som muligt. EDE blev udviklet i 1994 af Christopher Fairburn og medarbejdere i Oxford (UK) igennem de seneste 25 år.
Diagnostik er vanskelig, og for at kunne administrere EDE interviewet, er det en forudsætningen at interviewer først har gennemgået et kursus heri. Kurset skal være en indføring både i teori og forskning, der ligger til baggrund for udviklingen og administrationen af EDE samt en praktisk del, hvor interviewer kan øve sig i at foretage interviewet og på egen hånd erfare og lære af de udfordringer, særligt i forbindelse med nogle items frem for andre, som man uundgåeligt vil støde på.
EDE findes aktuelt i 12 udgaver, og der også et interview udformet særligt til at administrere i diganosticeringen af børn med spiseforstyrrelser.
EDE interviewets udformning
Skemaet findes i en dansk version, men er ikke valideret på dansk, hvilket betyder at dets evne til at måle spiseforstyrrelser ikke er videnskabeligt undersøgt på en gruppe danskere.
Interviewet er bygget op omkring forskellige items udformet med udgangspunkt i de diagnostiske kriterier i hhv. ICD-10, ICD-11 og DSM-5.
Skemaet er udviklet til at måle på den aktuelle tilstand, og respondenterne bliver bedt om fortrinsvist at svare ud fra de sidste fire uger og dernæst i udvalgte items supplere med, hvordan det har forholdt sig i de foregående to måneder. Spørgeskemaet består af fire subskalaer, som hver består af en række spørgsmål, der skal afdække forholdet til mad, spisning, krop og vægt. De 4 skalaer er:
- Restriktiv spisning f.eks. ”har du inden for de sidste 4 uger forsøgt at undgå mad for at påvirke din figur eller vægt?” 2. Spisebekymringer f.eks. ”Har du inden for de sidste 4 uger været bange for at miste kontrollen over at spise?” 3. Figurbekymringer, f.eks. ”Har din figur gennem de sidste 4 uger haft indflydelse på, hvordan du har det med dig selv?” 4. Vægtbekymringer f.eks. ”Har du inden for de sidste 4 uger været utilfreds med eller ked af din vægt?”
Desuden er der en global skala, der er en sammenfatning af de fire subskalaer, og som kan give en indikation på risikoen for spiseforstyrrelse. Skemaet er ikke udviklet til at screene bredt for spiseforstyrrelser, og der er ikke fastsat en entydig grænse for, hvornår man kan kategoriseres med høj eller lav risiko. Flere studier foreslår en cut-off værdi på 2,3 på den globale skala (32; 33).
Kompetencecenter for spiseforstyrrelser
Kompetencecenter for spiseforstyrrelser er etableret af tidligere behandlere fra Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Gentofte og Rigshospitalets Anoreksiklinik. Kompetencecentret ledes af psykolog Birgitte Hartvig Schousboe og klinisk diætist Lene Kiib Hecht, begge med mange års ledelseserfaring fra Region Hovedstadens Psykiatri.
Behandlerteamet består af autoriseret sundhedspersonale som psykologer, sygeplejersker, kliniske diætister, speciallæge i psykiatri og fysioterapeut.
Vi kombinerer lang erfaring fra psykiatrien med den nyeste viden og tilbyder udredning, behandling, rådgivning, undervisning og supervision. Vi tilbyder behandling af spiseforstyrrelser – ofte i kombination med angst, OCD, traumer og depression, og vi har særlig viden om spiseforstyrrelser i relation til graviditet, diabetes, PCO og bariatrisk kirurgi.
