Her er de bedste specialøl

Specialøl er mere populære end nogensinde før, og udbuddet er kæmpestort – både af danske og udenlandske specialøl. Det kan derfor være svært at finde rundt i, hvis man ikke er en garvet ølkender.

Den hippe IPA-øl

IPA er en øltype som er blevet særdeles populær inden for de seneste år. IPA står for India Pale Ale, men blev på trods af navnet udviklet af englændere i kolonitiden. En IPA er karakteriseret ved at have en forholdsvis høj alkoholprocent og en mere bitter smag end traditionelle øl. IPA-øl er lyse og har desuden ofte en frisk og frugtig smag. 

Den klassiske pilsner

En pilsner er formentlig en af de mest velkendte øltyper og historisk en af de mest populære øl blandt danskerne. En pilsner er karakteriseret ved dens lyse, gyldne farve med en moderat alkoholprocent. Pilsneren findes i flere varianter, både søde, friske og bitre. I Danmark er pilsneren særligt populær til frokostbordet eller en varm sommerdag.

Pilsneren er dog i dag mindre populær, end den tidligere har været, da flere og flere foretrækker udenlandske specialøl.

Radler-øl til sodavandselskeren

En radler-øl er en meget speciel tysk øl, som består af ca. 50% øl og 50% sodavand. Du kan enten købe en færdiglavet radler-øl eller du kan lave din egen ved at blande fx øl med sprite sodavand. En radler-øl er en yderst forfriskende øl med en lav alkoholprocent. Radler-øl går også under navnet Shandy, som er en øltype, der er udviklet specielt til kvinder, eller folk, der ikke så godt kan lide den markante smag af øl.

Hvedeøl til de unge

En øl som er næsten lige så populær som IPA’en, er hvedeøl. Hvedeøl er også kendt under sit tyske navn weissbier, som betyder hvid øl. En hvedeøl er karakteriseret ved dens hvidgule farve og sødlige og frugtige smag. Nogle hvedeøl er dog også krydret eller har en syrlig smag.

Written by