Er du forelsket i garn? Synes du det er et utrolig spændende og fedt materiale? Kan du bare ikke få nok af at sidde og hækle eller strikke med garn, så læs med her. Vi dykker ned i de forskellige typer af garn der findes og hvilke der er gode til hvad.
Hvad er garn?
Garn kommer i mange forskellige størrelser, former, materialer, prislejer og farver. Du kan få blødt garn og mere stift garn. Du kan få tykt eller tyndt garn. Det kommer alt sammen an på, hvad du skal bruge det til. Typisk fremstilles garn af flere tråde, som bliver spundet sammen. Disse tråde kommer fra fibrene fra f.eks. bomuldsplanter, pels eller plastik.
Du kan egentlig bruge garn til både din strikning og din hækling. Der findes ikke som sådan en type der er bedre til det ene end det andet. Det gør det heldigvis ret nemt og overskueligt, når du skal ud at købe garn. Det du skal tænke mest over er altså, hvilken type garn du gerne vil bruge og hvor meget du skal bruge, for at kunne lave den trøje eller lignende, du gerne vil lave.
Hvilke typer garn findes der?
Der findes mange forskellige typer garn. Du kan få uldgarn, hørgarn, bomuldsgarn, silkegarn, akrylgarn og mange flere. De først nævnte er alle lavet af naturlige materialer, hvorimod den sidste akryl er lavet af plastik. Det ses også oftest at garnet har et blandet indhold af f.eks. uld og polyester. Det gøres for at kunne sælge ”uldgarnet” billigere, men også for at styrke produktet, så det ikke strækker på sammen måde over tid, når det bliver brugt.
Uldgarn, mohair- og silkegarn er nogle af de mest dyre garntyper og bomuldsgarn og akryl/polyester garn er meget billigere. Det skyldes kvaliteten af de forskellige materialer og fremstillingsmetoden. Det er nemlig meget dyrere at skulle opdrætte dyr, for at kunne bruge deres pels som garn i forholdt til f.eks. at høste bomuldsplanter eller lave akrylgarn af plastik.
Hvis du gerne vil tænke på miljøet er det en god idé at købe garn af naturlige materialer. Det har nemlig ikke lige så stor en påvirkning på miljøet.